Enghavegård Skole er en 3 sporet skole med en læseklasserække fra 4.-9-klasse tilknyttet. Skolen er opdelt i 2 afdelinger: indskoling og udskoling. Vi har en SFO for børn fra 0.-3 klasse og en klub fra 4.-6. klasse. For elever i 7.-9. klasse er der mulighed for at gå i ungdomsklubben i Mørkhøj. Den faglige leder i afdelingen står for den daglige ledelse.
Klasserne arbejder tæt sammen på en årgang og der er tilknyttet et fast lærer- og pædagogteam omkring hver årgang.
Enghavegård Skole er en skole med mange traditioner hvor årgange og afdelinger mødes på tværs og hvor de større børn er sammen med og hjælper de mindre børn.
Vi er UNICEF rettighedsskole og er meget optaget af, at børnenes idéer og perspektiver bliver hørt.
Et godt samarbejdet mellem skolen og forældrene og forældrene imellem er en vigtig forudsætning for at skabe en god skole.
Velkommen til Enghavegård Skole
Et godt sted at være – et godt sted at lære